Customer Success Agent til innovativ virksomhed, der hjælper med indeklima og space management.

Er det dig vi mangler?

Beskrivelse af jobbet

Har du lyst til at blive en del af et lille og dynamisk team? Så læs videre!

I IoT Fabrikken er vi i front med innovative løsninger inden for blandt andet indeklima og space management – og vi hjælper landets største virksomheder og kommuner med at tage datadrevne beslutninger, der understøtter forretning og medarbejdertrivsel.

Vi leder efter dig, der vil være en engageret customer success agent og som igennem denne rolle vil være ansvarlig for at sikre, at vores kunder kommer godt i gang med vores løsninger – både på den korte og på den lange bane. Du vil også indgå i tæt samarbejde med vores support-team.

Om os
IoT Fabrikken udvikler sensorer og software til space management og indeklima. Vi arbejder med en lang række danske virksomheder og kommuner og har kunder i 15 lande. Vi hjælper overordnet vores kunder med to vigtige ting: At forbedre deres indeklima med trådløse sensorer og optimere deres udnyttelse af kontor- og mødelokaler ved hjælp af små bordsensorer, der måler brugen af skriveborde og pladser. Vores teknologi giver værdifulde indsigter i, hvor effektivt kontorpladsen udnyttes, og gør det muligt for kunderne at træffe datadrevne beslutninger, så de kan skabe en hybrid arbejdsplads, der både er kostoptimeret og indrettet, så medarbejderne trives og har lyst til at komme på kontoret. Vi udvikler og implementerer løsningen selv fra vores hovedkontor i Roskilde.

Derfor leder vi efter dig
Vi har vind i sejlene, og nu har vi brug for flere hænder, der kan hjælpe med at fortsætte succesen. Ganske enkelt.

Din rolle
Som customer success agent vil du spille en afgørende rolle i at styre processen fra ordre til færdigimplementeret glade kunder. Kort sagt skal du sikre den bedste kundeoplevelse både før, under og efter implementeringen.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Kundeonboarding: Afholde opstartsmøder med nye kunder og forstå deres behov.
  • Opsætning: Implementere kundens plantegning i vores software og sikre korrekt opsætning af vores sensorer på kundens lokation.
  • Kundekontakt: Være det primære kontaktpunkt for kunden gennem hele implementeringsprocessen og sikre, at kunden får den nødvendige vejledning i brugen af de data, som vores system leverer.